Forside
Nyheder
Om Boldklubben Skjold
Handelsbetingelser
Kontakt
Produkter
Spillertøj
Træningsdragt
Merchandice
Skjold er stiftet i 1915 i boligforeningen ”Brumleby” lige ved siden af vores nuværende klublokaler.
Det var 4 raske drenge som tog initiativet til at få denne klub dannet.
Men hvor og hvordan det egentlig skete, fortaber sig i historiens uklare lys. Men ifølge overleveringerne skulle der både være en snehule, et vaskehus og en trappesten involveret.
Stifterne valgte en klubdragt med sorte bukser og blå trøje. De blå trøjer blev i 1930 udskiftet med de nuværende rød/hvide trøjer, mens de sorte bukser blev bevaret.
Det første år spillede Skjold gadekampe mod de omkringliggende hold. Senere blev der spillet kampe under DUI, og i 1929 indmeldte man sig ind i ABU (Arbejdernes Boldspil Union), og spillede her med i deres turnering. Et ganske naturligt valg, da klubben helt fra starten havde været en udpræget arbejderklub.
I 1934 valgte bestyrelsen at søge optagelse i KBU, idet den følte at ABU´s turnering blev afviklet på en utilfredsstillende måde. Dette gav anledning til stor diskussion i klubben, og ca. halvdelen af klubbens medlemmer meldte sig ud.
Men heldigvis overlevede klubben, og har siden spillet under KBU. Skjolds 1. hold har i det meste af tiden spillet i Mellemrækken (serie 1), med enkelte afstikkere længere ned til A-rækken (Serie 2), men også med pil opad til Københavnsserien.
Skjolds bedste hold i denne periode, var det hold som i 1968 vandt Københavnsserien og rykkede op i Danmarksserien, hvor det i 1969 blev til en 7.plads, men hvor holdet allerede året efter i 1970 rykkede ud af Danmarksserien igen.
I årene herefter cirkulerede Skjold imellem de 3 bedste rækker under KBU. Indtil det i slutningen af 1990´errne på ny gik fremad, til vores nuværende placering i 2. division (2010).
Skjold indførte i 1984 damefodbold for første gang. Der havde dog tidligere været damer i Skjold. Ikke mindst til vores fester, som i mange år blev holdt i mødelokalet i Brumleby – ”Kostalden” som den blev den kaldt.
Og der havde da også tidligere været et damehold i Skjold. Men det var ikke fodbold de spillede, men markhåndbold. Det var i starten af 1930´erne, men de forsvandt hurtigt fra Skjold igen.
Vores nuværende damehold – som nu hedder kvindehold er Skjolds flagskib, idet de spiller i DBU´s bedste række (2010).
Skjold har i de fleste år haft en ungdomsafdeling med svingende resultater og medlemstal. Men også her gik det i 1990´erne kraftigt fremad, således at vi i dag har en meget stor ungdomsafdeling, og hvor alle kan have glæde af at spille fodbold.
Også på pigesiden har Skjold en velfungerende ungdomsafdeling.
I mange år havde fodbolden omklædningsrum under den gamle hovedtribune i Idrætsparken, men Skjold har nu fået sine egne omklædningsrum og klublokaler under tribunen på Østerbro Stadion.
Så man kan derfor sige at vi er gået fra trappestenen i ”Brumleby” til Østerbro Stadion. Et stort skridt for Skjold, men stadig inden for spytteafstand til ”Brumleby”. Skjold - en rigtig Københavner Klub.
Skjold er kendt som en klub med en god klubånd, og som et sted hvor mange har glæde af at spille fodbold, og dyrke socialt samvær. Så hvis du skulle have fået interesse for Skjold, er du altid velkommen til at rette henvendelse til vores kontor for at få yderligere oplysninger om klubben.
Indkøbskurv
0 varer i kurven
I alt DKK 0,00
Til kurven >
Vis priser inkl. moms
Vis priser ekskl. moms
Velkommen til vores webshop.
Her kan du købe Boldklubben Skjolds officielle tøj og diverse merchandise.
Al indtægt går til at støtte klubbens overlevelse.
Brug for en flot webshop?
Kontakt os på:
kontakt@elokal.dk
(+45) 43 47 00 14
Demo webshop
AllSkin.dk - Hudpleje og parfurmer
Super Brugsen Havdrup
Erik Sørensen Smykker
Yonex Skandinavien
Bæk og Kvist
Om eLokal webshop
Priser
Kontakt