110821 Søndag, Intet er umuligt for den som cykler i SBB


83, 110821 Søndag, Intet er umuligt for den som cykler i SBB
Inter er umulig for den som cykler i SBB
Sol sol sol og kun moderat vind. Det er søndag morgen, kl. er 8 og min søns Optimist træning er aflyst. Hvad var det nu jeg lavede om søndagen før alt det sejlads? For satan da! CYKLEDE! Cyklen var der heldigvis og trængte kun til luft. Jeg kørte afsted kl. 9 for at se om balancen stadigvæk var til cykling. Det var den men......
Ved samling var der rigtig mange friske drenge og Berit og Vivian var også klar. Mange nye ansigter. Rigtig fint. Ryttere kommer og går i klubben men EN ting ændre sig aldrig: Opvarmning springes over. Vi lægger ud med 36-38 stykker og giver ikke en chance til dem, som lige hænger en smule i bremsen. Jeg ved godt, at det er slut på sæsonen men det har bare altid være sådan. Hvorfor har jeg ikke regnet ud endnu!
Som sagt over stok og sten, rectung Skjoldnæsholm. Efter en dejlig punktering var holdet samlet og videre. Jeg var total færdig efter 25 km og jeg frøs som bare fan. Holdet blev delt i to og jeg humpede vidrere på hold 2. På hjul og lige vej gik det ok, men opad mødte jeg udsolgt skiltet hver gang. Bent L især men også Henrik og Spindler trak mig rundt, opad og hjem. 74 km med 31 i snit og så det løse. Jeg havde kørt 86 ialt.
OG hvornår var det så lige man satte cyklen i garagen? Lige efter Sjælsø Rundt for 10 uger siden.
Moralen er ,at selvom man ikke har cyklet i et stykke tid er intet umuligt, når holdet hjælper. OG skulle der sidde "gamle SBBére" som ikke helt tør komme fordi man tror det går for stærkt, så kom bare frem, pust luft i ringene og fyld vand i dunken. Kom og hils på vennerne.
Hold 1 kørte ca 84 med obver 34 i snit.
Nu gælder det snart klubmesterskabet og årets store Cykelfest!
Vi ses og velkommen til de mange nye på cyklen. Kik ind påwww.solrodbb.dk
Søren N
Formanden
DKK 0,00
 På lager (3 dage)
Indkøbskurv

0 varer i kurven
I alt DKK 0,00


Til kurven  >